Search

0 Results

Instruktør

Instruktør

Full time Esbjerg, Denmark

Deadline: 19. October 2023

Apply for this position

Har du en uddannelse inden for det maritime område eller brand & redning? Er du en udadvendt profil med flair for at formidle din viden og vil du være en del af en organisation, hvor alle tager ansvar for at give vore kursister den bedst mulige læring og oplevelse?


Hos RelyOn Nutec A/S er kun det bedste godt nok – både når det kommer til vores medarbejdere og til vores arbejde med sikkerhed. Vi er førende udbydere af sikkerheds- og beredskabstræning til højrisikoindustrier som olie og gas, den maritime sektor og vindmølleindustrien, hvilket kræver et stærkt medarbejderteam, du nu har muligheden for at blive en del af.

Vi oplever en stigende efterspørgsel på vores services, og derfor søger vi kolleger med forskellige baggrunde og brancheerfaringer til at varetage undervisning af vores kunder på både dansk, engelsk og tysk.


Ansvarsområder
Med reference til vores teamleder bliver du som instruktør ansvarlig for undervisning indenfor dit kompetenceområde, hvor dine primære opgaver vil være:

  • Undervisning som instruktør på vores sikkerhedskurser
  • On-site undervisning hos kunder i kundespecifikke elementer

Fælles for opgaverne er, at du bliver talerør for vores værdisæt samt ansigtet for RelyOn Nutec udadtil. Derfor er det vigtigt, at du kan identificere dig med vores værdier samtidig med, at du trives i rollen som instruktør og kan lide at undervise. Din succes i stillingen er positive kursusevalueringer, som lever op til forventningerne fra vores kunder, hvorfor det er vigtigt, at du møder evalueringerne konstruktivt.


Servicemindet instruktør med godt overblik
Vi søger en selvkørende og serviceorienteret instruktør, som er drevet af at levere kvalitetsfuld undervisning for vores kunder. Vi bestræber os hele tiden på at være branchens foretrukne leverandør inden for sikkerhedstræning, og derfor er det vigtigt, at du er omstillingsparat og har blik for at målrette undervisningen til vores kunders behov. Samtidig skal du have gode samarbejds- og kommunikationsevner i din tilgang til både opgaver og relationer, som udmønter sig i hjælpsomhed og handlekraft.

Vi forestiller os, at du matcher én eller flere baggrund:

  • Har en maritim baggrund som navigatør/styrmand
  • Uddannelse som brandmand og holdleder/indsatsleder
  • Uddannelse om ambulancebehandler eller paramediciner
  • Uddannelse om erhvervsdykker
  • Har uddannelse og erfaring indenfor faldsikring og højderednings træning

Derudover forventer vi, at du har:

  • Et godt kendskab til IT på brugerniveau
  • En baggrund og/eller interesse inden for undervisning
  • Behersker dansk og engelsk på undervisningsniveau, samt gerne tysk
  • En anmærkningsfri straffeattest


Vi tilbyder
En spændende stilling i en veletableret virksomhed i løbende udvikling. Vores organisation er præget af vækst, faglighed og samarbejde, og du kommer til at indgå i en virksomhed af engagerede og kompetente kolleger med plads til medbestemmelse og personlig udvikling.

Vi tilbyder en løn, som modsvarer dine kvalifikationer.

Arbejdsstedet vil primært være i Esbjerg.


Interesseret?
Vi arbejder målrettet på at finde den rette kandidat til stillingen, hvorfor samtaler afholdes løbende, så tøv endelig ikke med at søge stillingen.
Ansøgninger og cv fremsendes til aeb@dk.relyonnutec.com

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Center Chef Anders Esbjerg Bang på tlf. 60 17 58 21.